Vandrer du ad Grejsdalsstien og ønsker en særlig oplevelse, der tager dig væk fra den kendte rute? Måske kombineret med en lækker picnickurv? Tag med på en guidet tur med Anne Stoklund Larsen, og oplev naturen ved Østbjerglund, en skjult perle i det storslåede istidslandskab, som du ikke finder i turistbrochurerne.
På denne eksklusive afstikker fra Grejsdalsstien vandrer du gennem det storslåede istidslandskab, hvor skov og marker har fået lov at stå urørt i over 50 år. Her venter en rig og varieret flora og fauna, som du sjældent finder andre steder.
Turen starter og slutter på Grejsdalsstien, 6 km fra Jelling, men undervejs bevæger vi os væk fra stien og ind i et område, der gemmer på fortællinger og natur.
Et hvil på Østbjerglund – et fristed i naturen
Halvvejs på turen kommer vi til Østbjerglund, et tidligere kunstrefugium, hvor natur og kunst smelter sammen. Her kan du tage en pause i de idylliske omgivelser, nyde en medbragt eller købe en picnickurv og opleve det stemningsfulde atelier, hvor billedkunstner Jørgen Sehesteds værker stadig pryder rummet.
Har du lyst til at forlænge oplevelsen? Du kan overnatte i telt eller hængekøje på Østbjerglund og vågne op til skovens lyde og frisk luft.
- Picnickurv: lokal sandwich, saft eller øl købt 130 kr. pr. person.
- Hængekøjehvil: Gratis men book i forvejen, så den er klar til dig.
Praktisk information
Gør din vandretur til noget helt særligt – book din guidede tur i dag og oplev Grejsdalens skjulte skatte!