For nogle giver det at sidde stille en nat i naturen en følelse af fred og forbundethed. For andre er det en spirituel oplevelse – som at vende hjem til noget, der altid har ventet på én. I stilheden, under åben himmel, vågner sanserne og tankerne falder til ro.
Som antropologen Rane Willerslev siger, forstår du det først, når du har mærket det.
Et særligt sted i Grejsdalen
Østbjerglund Naturoplevelser er et gammelt kunstrefugium, der ligger højt og uforstyrret i den smukke Grejsdal mellem Jelling og Vejle – en af Danmarks dybeste og grønneste dale. Stedet er omgivet af gamle træer, åbne enge og udsigt til rullende bakker, der har været fredet i 50 år. Her er ro. Her er luft. Her kan du mærke naturen – og dig selv.
Hvad kan du få ud af det?
- En pause fra hverdagens støj
- Fornemmelsen af at høre til noget større
- Klarhed, ro og skærpede sanser
- En stærk naturoplevelse – og måske noget spirituelt
- Tid alene – men i trygge rammer
- Guidet start og afslutning, du er ikke overladt til dig selv. Du kan sidde alene – eller tæt på én, du kender. Bare I er stille.
Praktisk information
- Sted: Østbjerglund Naturoplevelser, Grejsdal – mellem Jelling og Vejle
- Inklusiv i prisen, 450 kr..: guidning, bålmad og morgenmad.
- Mad: Er du vegetar, har allergi eller særlige behov? Sig til – vi finder en løsning
- Overnatning: Medbring sovepose, underlag og fx regnslag eller andet til at tage duggen. Har du ikke det nødvendige udstyr, hjælper vi dig gerne
- Vejrforhold: Hvis der er storm eller heldagsregn, får du pengene retur
- Der er mulighed for at søge ly í atalieret, hvis det pludselig regner.
Hvornår?
6.–7. juni, 18.-19. juli og 5.–6. september 2025
Vil du afsted en anden dato? Alene eller i en privat gruppe
Kontakt mig, så finder vi en dato. Prisen er den samme. Bare uden mad, hvis du er under fire personer.
Din vært
Mit navn er Anne Stoklund Larsen, og jeg er din vært.
Jeg sørger for en tryg og rolig ramme med introduktion, afslutning og alt det praktiske.
Du skal bare møde op – resten hjælper jeg dig med.
Læs mere om Anne og Østbjerglund

Sæt tempoet ned, træk vejret dybt og oplev, hvad naturen kan gøre for dig.