Sammen med MediYoga instruktør Anny Uldall, har du mulighed for at deltage i én eller to dage med yoga der styrker kroppens energisystem gennem åndedrætsøvelser, musik, meditation og enkle øvelser, hvor ALLE kan være med.
MediYoga (medicinsk yoga) er udviklet til brug i det svenske sundhedssystem, og der ligger forskning bag. MediYoga er forholdsvis nyt i Danmark.
MediYoga består af enkle øvelser, åndedrætsøvelser og meditationer, som er med til at skabe ro i centralnervesystemet i kroppen. Vi arbejder med bevægelser og stræk omkring rygsøjlen, hvilket giver et bedre flow op til hjernen, og vi arbejder med diagonale øvelser, som styrker forbindelsen mellem højre og venstre hjernehalvdel. Det er en yogaform, der har fokus på mental afspænding og indsigt i egen krop, og ALLE kan være med, da øvelserne kan laves siddende på en stol eller siddende på gulvet.
Mange har fået stor hjælp i forbindelse med hjernerystelser, rygproblemer, stress- og udbrændthed, hjerteproblemer, KOL eller hvis du blot ønsker større smidighed i kroppen.
MediYoga er for ALLE – også for unge, da de dybe åndedragsøvelser kan blive en god viden at have med sig ud i hverdagslivet, og fokus på åndedrættet er den røde tråd i MediYoga, da vores åndedræt styrker vores nervesystem.
Yin Yoga Stræk dig til velvære.
Yin Yoga er en populær yogaform, hvor du hurtigt vil erfare, at din form bliver forbedret. Hvis ikke du motionerer dit bindevæv, bliver det tørt og ufleksibelt. Gennem enkle siddende og liggende stræk, der holdes over tid, stimuleres bindevævet til at blive mere stærkt og fleksibelt. Med Yin Yoga og de enkle strækøvelser vil du opleve, at du bliver mere komfortabel i din krop både fysisk og mentalt.
Anny Uldall vil guide dig stille og roligt gennem yogaen, som altid afsluttes med en afspændingsstund.
OBS - vi har haft mange der gerne vil med til Mediyoga, men er forhindret om fredagen. Derfor har vi ændret i programmet og flyttet Mediyoga til lørdag den 7/10.
Fredag den 6. oktober Yin Yoga, kl. 9:30-15:30
Lørdag den 7. oktober MediYoga, kl. 9:30-15:30
Priser:
Dagspris 795,- kr.
For begge dage 1.200,. kr.