Nyhed
Et steds fortællinger

Et steds fortællinger

0,00 DKK


Lagerstatus: På lager
stk.

Et steds fortællinger


    I dette landskab på dette sted afholdes et åbent arrangement for alle der interesserer sig for fortællinger, og som ønsker at blive klogere på, hvad en fortælling kan. Skal vi glemme eller fortælle vores fortællinger? Vi åbner døren til en verden, hvor naturen, stedet og fortællinger går hånd i hånd. Det bliver en eftermiddag med faglig viden, erfaringsudveksling og fortællinger.

Historiefortæller Ingrid Hvass, Jelling, introducerer deltagerne til den mundtlige fortælling og hvad en fortælling kan. Mundtlig fortællekunst giver os en oplevelse af nærvær, samhørighed med andre mennesker og forbundethed med vores kultur og historie.
Grethe Lindholm Pedersen, Jelling, fortæller nogle af sine barndomserindringer fra Østbjerglund - det arbejdsomme liv i istidsbakkerne og oplevelserne fra stalden, hvor dagens arrangement holdes.
Fortællerne Ruth Dein og Anne Nielsen giver eksempler på fortællinger fra deres liv og steder, fortalt på den dialekt de har hørt og talt hele livet. Ruth Dein er opvokset i Fly, tæt ved Jeppe Åkjærs barndomshjem. Ruth fortæller på sin hjemstavns ”Flymål”.
Anne Nielsen kommer fra Fjelstervang, hvor hendes familie har boet og bor. Anne fortæller stærke personlige fortællinger fra sit liv og sit sted, om livet i brunkulslejerne, hvor hendes far og andre familiemedlemmer arbejdede. Fortællinger så hyle morsomme, at man gisper efter vejret. Fortalt på ”rigsjysk.”

 

Programmet vil forløbe med oplæg, fortællinger og samtaler, hvor man kan deltage eller lytte:

  • Velkomst v. Anne Stoklund Larsen
  • En barndomserindring om et sted v. Grethe Lindholm Pedersen, Jelling.
  • Fortællekunst v. Ingrid Hvass, Jelling.
  • Den personlige fortælling v. Ruth Dein og Anne Nielsen. Fortællerne Ruth og Anne giver eksempler på fortællinger fra deres liv og steder, fortalt på den dialekt, de har hørt og talt hele livet. Ruth Dein er opvokset i Fly, tæt ved Jeppe Åkjærs barndomshjem. Ruth fortæller på sin hjemstavns dialekt, og hun fortæller både Åkjærs fortællinger og personlige fortællinger fra det sted og den egn, som Karup Å løber igennem. Anne Nielsen kommer fra Fjelstervang, hvor hendes familie har boet og bor. Anne fortæller stærke personlige fortællinger om livet i brunkulslejerne, hvor hendes far og andre familiemedlemmer arbejdede. Fortællinger så hyle morsomme, at man gisper efter vejret. Fortalt på ”rigsjysk”.
  • Erfaringsudveksling hvor alle er velkommen til at byde ind og eksempler på lokale fortællinger v. Ole Grangaard, Jernbyrden i Jelling, Lars Kjær Larsen, Fuglens flugt, Mette Nørregård Christensen, Historieformidling med krop og sanser, Peter Sepstrup, Rans togt.
  • Opsamling og afrunding v. Anne Stoklund Larsen.

Hent Program

Tid: Søndag den 5. februar 2023, kl. 14-17
Hvor: Østbjerglund, Bjerregårdsvej 13, Hørup, 7300 Jelling

 

Åbent arrangement støttet af Kulturpuljen Vejle Kommune