Når verden raser, kan du finde ro i naturen
Når verden raser, kan du finde ro i naturen
Når verden raser, kan du finde ro i naturen

Når verden raser, kan du finde ro i naturen

Verden raser omkring os og det bringer utryghed og frygt. Vi skal bevare roen, og et af de steder der altid er ro, er i naturen. I disse tider er det vigtigt, at vi bruger så meget tid som muligt udendørs og fylder os med ny energi.

For der er rigtig mange oplevelser at hente i naturen netop nu. Vi har haft mange solskinsdage, og nu er det også tæt på, at nattefrosten slipper sit tag.

Jeg har været i skoven i weekenden for at lave fotooptagelser, løbet op og ned ad bakkerner, bygget en lille båd af lysesiv, som jeg lod sejle ned ad bækken, det var sjovt og livsbekræftigende.

Kigger man godt efter, så er der mange forårstegn. I ly af store træer og på den sydvendte brink ved bækken er de første anemoner kommet frem.

Går man ind i pilekrattet, hvor der ligger meget gammelt ved, kan man finde krølhåret pragtbæger, der også er en forårsbebuder.

Ude på timianbakken fløj nældens takvinge rundt og lunede sig i solen.

Hestene slapper af i solen og de begynder at miste deres vinterpels, vi har fundet fugleæg og det er længe lyst.

 

DET ER FORÅR!

 

Oprettet d. under Natur


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar